Forside Poesi Babys verden
Babys verden Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Fredag, 04. december 2015 07:45



Mel.:  I sne står urt og busk og i  skjul

I barnevognens trygge skjul
en baby saligt blunder,
den næppe véd, det snart er jul,
men har dog skønne stunder!

Den intet ved om sne og kælk
og ej om snemænd hvide,
men får den blot sin moders mælk,
den vil af mer ej vide!

Ja, i dens verden uskyldsren
ej rænkers list udspindes,
hvormed vi voksne volder mén,
det ej hos baby findes!

Prøv i dens øjne at se ind,
kan du mon dem udgrunde?
Du snart må barnets rene sind
dybt i din sjæl misunde!

O, giv på barnet ydmyg agt,
hør, hvad det dig vil sige!
Bliv selv som det, har Jesus sagt,
hvis du vil se Guds rige!

2.12.15 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)