Skrevet af Jørn Nielsen
|
Mandag, 23. november 2015 08:32 |
Mel.: Mit hjerte altid vanker... (Dansk Salmebog 125, Norsk salmeborg 45)
Hvad verden jul benævner er kun en ydre glans, der kun har sans og evner for den som stimulans, hvor man om Jesus taler som blot et eventyr, der sødt til os neddaler som fiktivt vidnesbyrd!
Den jul nok stemning giver i vor kedsom´lighed, men hverdag snart det bliver, for julen bli´r ej ved, ak, verden stadig skræmmes af mord og terrorfrygt, hver jul dog nok fornemmes et livs- og fredshåb trygt!
Den fred, som fyldte natten hos hyrderne på vagt, de fandt i krybbeskatten, da Gud, som har al magt, sig i sin Søn lod føde i babysvøbets dragt for dig og mig at møde, om vi derpå gi´r agt!
Ham som Guds store gave i hjertet at gi´ plads, det er den fred at have, som intet slotspalads vor tomhed kan bortvejre, for det kan bare Gud, som jul med os vil fejre hver ugedag fuldt ud!
23.11.15 - jn
|