Forside Spørgsmål og svar Hvordan skal vi som kristne forholde os til Midtøsten?
Hvordan skal vi som kristne forholde os til Midtøsten? Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Fredag, 09. oktober 2009 12:29


Spørgsmål:  Hvordan skal vi som kristne forholde os til den blodige konflikt i Mellemøsten, hvor Israel er ”på” hver dag, ja ofte time for time?  Aftegner der sig apokalyptiske eller profetiske konturer?
Svar:  Lad os tage det sidste først.  Jeg personligt tror sammen med mange troende venner, at Israel er et profetisk tegn i tiden og ikke bare et politisk fænomen.  Selve tilstedeværelsen af Israel som selvstændig jødisk stat har siden statens fødsel i 1948 været en påmindelse om, at Gud har noget specielt for med dette folk, hvis åndelige genfødsel stadig står igen.  Denne kommer ikke til at ske ved militær styrke, men gennem svære ydmygelser, før den omvendelse finder sted, som er beskrevet bl.a. i Zak. 12:10.


Selvsagt optager i skrivende stund (13/1) Gaza-konflikten os i særlig grad.  Ingen af os ønsker, det skal gå dårligt for Israel, der nu som ”løveungen Juda” (1. Mos. 49:9) er kraftigt tirret og bider voldsomt fra sig.  Men vi véd også ud fra det profetiske ord, at en kommende ”trængselstid for Jakob” (Jer. 30:7) vil komme, og at hidtil usete voldshandlinger på det jødiske folk forestår, hvor ”to tredjedele skal udryddes og udånde, men en tredjedel skal levnes” (Zak. 13:8), før denne jødiske rest i nødens (og omvendelsens) stund oplever Herrens mægtige indgreb.


Men hvordan skal vi da som kristne forholde os til det, der nu sker?  Vi skal forholde os på samme måde, som vi hele tiden har gjort.  Vi skal forkynde evangeliet!  Endetiden, hvor Israel er det stærkeste, synlige tegn, skal blot anspore os til at være tro mod det opdrag, Herren gav os som sine disciple, nemlig:  ”Gå ud i al verden og forkynd evangeliet for al skabningen!”  (Mark. 16:15).  Israel som et profetisk tegn i tiden er en påmindelse om, at tiden er kort, og at ”Kongens ærinde har hast”.


Der er som bekendt grøfter på begge sider af vejen.  Den ene grøft går ud på ganske at ignorere Israel som et endetidens tegn ud fra en teologisk opfattelse af, at Israel ikke mere har nogen plads i det profetiske program.  Den anden grøft – og anden yderlighed – er at blive så ”Israel-euforisk”, at der skygges for selve evangeliet.  Nogle Israel-venner går endda så vidt, at de ikke mener, vi skal forkynde evangeliet for jøderne, eftersom dette vil ske i en senere husholdning!


Dette er efter min opfattelse en vrangvridning af vor Israel-forståelse.  En kristen, jødisk leder bemærkede:  ”Hvad mener I?  Er vi ikke syndere?  Trænger vi ikke til omvendelse og frelse?  Behøver vi ikke som andre syndere at modtage Kristus som vor Frelser?”  Han er helt på Bibelens og evangeliets grund. Budskabet til jøder såvel som til hedninger er det samme:  ”Fat derfor et andet sind og vend om, så jeres synder kan blive udslettede!”  (Ap.G. 3:19).  Dette sagde Peter til sine jødiske brødre, og det ville han også sige til dem i dag.


Selv nærer jeg de varmeste følelser for det jødiske folk, blandt hvem jeg har nære venner, men disse varme følelser må aldrig skygge for Kristus.  Thi mit opdrag er det samme som apostlenes, og jeg må med bæven sige med Paulus, når det gælder evangeliet:  ”Ve mig, om jeg ikke forkynder det!”  (1. Kor. 9:16).


Vi skal, som Billy Graham engang har sagt, læse avisen med den ene hånd og Bibelen med den anden – eller for at være endnu mere aktuelle:  Gerne se TV-nyhederne, men derefter først som sidst læse i Guds ord, som ikke bare kaster lys over tiden, men er foran tiden og giver os en klar forståelse for, hvorfor vi stadig er i denne verden, nemlig:  for at vidne om Kristus!


-jn-

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)