Evangeliets Jesus har fjender.  Hvem er de primært? "Toldere og syndere"? Samfundets moralske tabere? Eller er det dem, vi mindst skulle vente fjendskab fra, nemlig de "pæne", religiøst velfunderede, de teologisk toneangivende, de lærde, m.m. ?
Selv en overfladisk bibellæser vil hurtigt konstatere, at det er de sidstnævnte, som gik mest front imod Ham, der blev kaldt for "ven med toldere og syndere".  Er det ikke stadig sådan?

I tirsdags fyldtes vort hjem med forskellige mennesker , bl.a. også iranere uden religiøs baggrund. De udtalte senere overfor mig, at dette opbud hos os af flere religioner (bl.a. med  hinduer) skræmte dem, da de i Iran havde oplevet, hvor meget ondt religionen (præstestyret) gør.

Joh. 3:16 fik dog lov til under et "eksklusivt" spisesamvær med dem iaftes at slippe så meget til fra hjerte til hjerte, at de indså, vi ikke er nogen religion, præstestyre, kirke,  trosretning, et teologisk "koncept" el.  filosofisk mønster, men ufuldkomne "ambassadører" for den Gud, som Joh. 3:16 taler om.  Ja, Joh. 3:16 fyldte pludselig aftenen, og sammen sang vi igen og igen et enfoldigt lille kor, som netop gik på Joh. 3:16.

Tidligere på dagen havde jeg været til et religiøst foredrag i en kirke med mange, ældre kirkegængere.  Jeg følte mig som en spurv i tranedans med så at sige nul evangelisk kontakt til hverken foredragsholderen el. dem, jeg kom i kontakt med. Sådan må vor Frelser også have følt det overfor sin religiøse samtids "kompetente" forstå-sig-på-magere.  Mine tanker går ofte til den religiøse slægt, jeg selv kommer fra, og som havde megen  religion med stort "R" uden det nye liv i Kristus, som Ånden alene skaber.

Hvem ønsker vi at fylde vort hjem med?  Det står mere og mere klart for mig, nemlig helst dem, der ikke har "sit på det tørre", men som uhildet "responderer" på den kærlighed, der strømmer til syndere fra Joh. 3:16.

Findes der noget større at være "ambassadør" for?

19.11.15 - jn