Forside Poesi Mens vi bier på fred
Mens vi bier på fred Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Fredag, 09. oktober 2009 12:27


I Mellemøsten krigen atter raser
Med øget voldsomhed og kraft hver dag,
Mens fredsforhandlingernes ord og fraser
Ej mildne kan arabisk had og nag,
Thi disse stakler jøderne ej tåler,
Men råber hadske ord om død og vold,
Mens terror de udtænker og udmåler
Til blodet atter flyder mangefold!

Vi alle ønsker fred på begge sider
Af grænselinier, som der strides om,
Mens kvinder, børn og ældre hver dag lider,
Når bomberegn når deres ejendom.
Diplomatiet og FN ej virker,
Hvor smukt end sidder deres jakkesæt,
Der bedes bønner i diverse kirker,
Men endnu sker der ingenting konkret!

Men bønnens Ånd en dag dog vil udgydes,
Når angeren og al velsignelsen
I Jesus Kristus Israels hus tilflydes,
Mens det til Ham og til hans kors ser hen!
Til plovjern smeltes da hvert dødens våben,
Til vingårdsknive bliver hvert et spyd,
For Zion frelsens dør igen står åben,
Hvert klageråb forvandles skal til fryd!

Jerusalem med herlighedens trone
I sandhed bli´r ”den store Konges by”,
Dér lyde skal en mægtig lovsangstone,
Og løftes land vil Gud igen forny!
Ja,  på Midtøstens fred i tro vi bier,
Fredsfyrsten våger over Israels jord!
”Kom, Herre Jesus, Israels Befrier,
Thi fast står pagten efter løftets ord!”

13/1.09
-jn-

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)