En appelsin faldt i min turban, da jeg blev kontaktet af et iransk, ungt par, som søgte venskab, og en levende, spændende kontakt etableredes som en lovende begyndelse.  Flere kontakter er på vej.

Er det mission?  De er jo ikke muslimer el. kristne, og dog ”responderer” de på den Kristi kærlighed, du kanaliserer uden forsøg på krampagtigt og ”teologisk” at bruge fine ord.  Men dine vinger bæres af den Åndens ”vind”, som ”blæser”, hvorhen den vil, og som ikke opererer i det statiske.

Ak, ak, hvor har jeg let kunnet ”falde til” i fromme miljøer, hvor der måske nok snakkes ”kristeligt”, men hvor ”vinden” slet ikke blæser!

Joh. 3:8 er særligt aktuelt for mig: ”Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører dens susen, men du véd ikke, hvorfra den kommer, og hvor den farer hen:  sådan er det med enhver, som er født af Ånden!”

 I denne tid taler vi i hjemmene om det under, der hedder ”den nye fødsel”, som mange  kirkegængere ikke har oplevet, men som er lige så aktuelt nu, som da Billy Graham talte herom som hyppig prædikentekst.

Denne ”klumme” afdækker ikke selve indholdet af ordene ”på bar bund” overfor ikke-kristne, men ”vinden” blæser også dér – ikke ”missionsk”, kirkeligt, klichéagtigt, ”overåndeligt”, men dog ”hvorhen den (Han) vil”.  Han spørger kun om én ting:  Vil du det, som jeg vil?  Eller vil du det, som traditionen vil uden egentlig at ville noget?

En syg kvinde, jeg besøgte i går og bad med, sagde til mig: ”Du arbejder bedst i marken!”  Ja, det gjorde jeg som ung sælger.  Det er også mit kald nu.  ”Vi skal sælge evangeliet”, sagde Billy Graham til et møde for kristne ledere, da han besøgte os første gang i 1954.  Han blev misforstået, men, håber jeg, ikke af lille mig!  Og heller ikke af dig, vel?

3.11.15 –jn