Hvis jeg nogensinde skulle opleve rent fysisk at komme til Israel udover de Israel-rejser, jeg dagligt foretager i min Bibel, ville jeg ikke i første række være ineresseret i at sjokke i hælene på de mange sight-seeing turister  for så at vende hjem og fortælle om steder, hvor jeg har ”stået”.  Ikke engang Golgata-højen (hvis den findes) ville være specielt hellig for mig.  Jeg læser heller ikke i DNT, at den var det for de første kristne.  Jeg tror, jeg ville kede mig i et  rejseselskab, føle mig fremmed på et  turisthotel eller kende det som prøvelse andægtigt at skulle lytte til en turist-guides turist-foredrag.

Derimod ville jeg være mere end interesseret i at møde nogle af de minoritetsgrupper, som jeg véd findes af jøder og arabere, - uanset hvor små de er –  og som kan mødes i en kærlig og forsonlig ånd i kraft af – Golgata!  Hånden på hjertet, kunne du forestille dig nogen rigere oplevelse i Det hellige Land end et sådant fællesskab?  Et nøglested for mig er bl.a. nogle apostolske ord i Efes.brevets kapitel 2:11-17.  Her tales om både ”I, som engang var langt borte”- dvs. ikke-jøder – og dem med ”borgerret i Israel” = ”dem, som var nær”- , dvs. jøderne, men som – begge parter! - ved korset er forenede i eet legeme.

Kristi menighed el. Kristi legeme er et synligt vidnesbyrd om denne enhed, som også er kommet til udtryk gennem nævnte minoritetsgrupper, hvor jøder og arabere – begge parter! - ser på hinanden som én genløst og forsonet søskendeflok i Jesus Kristus!  Findes der noget smukkere?  -  Jeg tilslutter mig gerne det rejseselskab, som har denne ”seværdighed” øverst på programmet.   Intet traditionelt turistmål kan konkurrere med dette nådens under!

Hvad jeg ellers gerne ville opleve i Israel?  Jeg tror, det måtte blive et stille sted med min notesblok i Judæas ørken, hvor jeg kan være i nogenlunde sikkerhed for rastløse turister på jagt efter at se ”steder, hvor Jesus har gået”.  Mere interessant er det trods alt at følge Ham, hvor Han går i dag!

-jn-

13.1.09