|
Anstødelig tale i vor tid |
 |
 |
|
Skrevet af Jørn Nielsen
|
|
Lørdag, 17. oktober 2015 04:59 |
En ven kritiserede mig for at advare mod religiøst selvbedrag. Det er negativt og ”vinder” ikke nogen. Men Guds ord taler mod selvbedrag og skinhellighed. Fx i 2. Tim. 3:5: ”… i det ydre har de gudsfrygt, men de fornægter dens kraft!”
Kirkerne befordrer religiøst selvbedrag. Jeg spurgte just en mand på gaden om hans viden om korset i vort flag. ”Noget religiøst?” spurgte han. Åh nej, korset er det modsatte, da det jo var religiøse mennesker, der korsfæstede Jesus. ”Har du nogensinde tænkt på det?” spurgte jeg. Jo, det havde strejfet ham, og han tog godt imod mit lille ”gospel card”.
En ung pige, der kørte med mig i bilen, bad mig standse ved hendes kirke. Hvorfor? Hun ville tænde et vokslys og samtidig knæle ned. Hun var religiøs, men jeg kendte hende allerede som et ugudeligt menneske, bandende og svovlende, og med nul sans for det nye liv i Jesus Kristus.
Alligevel anses advarslen mod religiøst selvbedrag for anstødelig. Altergangen i den statsautoriserede folkekirke kan let blive blot en religiøs ceremoni og ikke hjertets tilbedelse af vor Frelser for det, han har gjort for vore fortabte sjæle, selvom ritual-ordene peger i den retning.
Billy Graham advarede i sin tid sit folk mod religiøst selvbedrag. ”Du bliver ikke en kristen ved at sidde i en kirke ligeså lidt som du bliver en hest ved at opholde dig i en stald”, kunne han typisk sige.
Til religiøse mennesker er budskabet det samme, som det var til den religiøse Nikodemus og hans parti el. ”kirke”: ”I må fødes på ny!”
En ung rumænsk pige, en flittig kirkegænger, fortalte mig, at det var det budskab, der førte til hendes omvendelse. Og det var vidunderligt nu at opleve fællesskabet mellem os i Kristus trods etniske forskelle.
Er du født på ny? Har du denne Åndens vished i dit hjerte? Da vil du også af hjertet ønske at pege på Kristus som absolut eneste frelsende Frelser.
17.10.15 - jn
|
