En god  forkynderven sagde:  ”Du elsker ikke Jesus mere end du elsker din Bibel!”  Er det rigtigt?  Er det ikke nok at sige:  ”Jeg elsker Jesus?”

I et bibelfællesskab, jeg har ansvaret for, deltager også kirkegængere, som næsten aldrig selv læser Guds ord, men nøjes med søndagens ”autoriserede” skriftlæsninger i kirken.  De tager dog Bibelen med til vore samvær, selvom den tydeligvis er en fremmed bog for dem.  Men hvad? Er det ikke nok bare at elske Jesus?

I moderne, kristne sammenhænge betones ofte oplevelser, følelser, musikalske og kropslige udfoldelser mere end Guds ord.  Men igen: Kan det ikke være lige meget, så længe der formidles gode følelser?

Den berømte, amerikanske evangelist, Dwight L. Moody (1837-1899), sagde kort før sin død:  ”Jeg ønsker det 20. århundredes prædikant som manden, der åbner sin Bibel og forkynder ud fra den!”

Sådan oplevede mange af os Billy Graham i hans velmagts dage:  ”Bibelen siger…” lød det igen og igen i hans enkle forkyndelse.
John Bunyan (forfatteren til klassikeren ”Pilgrimsvandringen”) skrev i sin Bibel:  ”Enten vil denne bog holde dig borte fra synden eller også vil synden holde dig borte fra denne bog!”

Ved et fælles morgenbord var jeg indbudt til at tale til en herlig flok bibelskoleelever i Frankrig.  Jeg mindede dem om det ”Maria-universitet”, vi løbende frekventerer som Maria, der ”satte sig ved Herrens fødder og lyttede til Hans ord.”  (Luk. 10:39).  De unges respons var meget opmuntrende.  Guds ord er jo gammelt som havet og dog altid evigt frisk, sagde Spurgeon.

”Back to the Bible” hedder en løbende radioudsendelse i USA.  Ja, tilbage til Bibelen!  ”Åndsdåb” tales der ind imellem om.  Javel, men frem for alt trænger vi til en ”bibeldåb”, for måske havde min ven en pointe med, at vi elsker ikke Jesus mere end vi elsker Bibelen?

8.10.15 - jn