Spørgsmål: Hva er Dødsriket? Hvem er der og hvor er det? Hva skjedde med Dødsriket da Jesus døde på korset og stod opp igjen?

Svar:  Dødsriget, ”Hades” på græsk ( ny Testamente) og ”Sheol” på hebraisk ( gamle Testamente) er det nuværende opholdssted for fortabte mennesker, som senere vil blive kaldt frem fra dette sted og få sin endelige, evige dom foran den store, hvide Trone omtalt i Åb. 20:11-15.

Dødsriget skal altså ikke beholde sine døde, men give slip på dem eller som der står på norsk:  ”dødsriget gav fra sig de døde, som var i dem” (v.13).  Derefter overlades de efter en retfærdig dom til ”den anden død, ildsøen” (v.15).

Navnet ”ildsøen” kan ingen af os forstå.  Men dette billedsprog gør ikke alvoren mindre.  Allerede nu, i dødsriget, som Herren har beskrevet ved beretningen (der ikke som mange fejlagtigt tror er en lignelse) om den rige mands og Lazarus´ tilværelse efter dette jordeliv, ja allerede nu lider den gudløse i pinens luer (Luk. 16:24).  Jeg tror ikke, at fortabelsens vil være et torturkammer, som vi ser middelalderens fantasi fremstille i sadistiske billeder, men den åndelige smerte og pine, som et forspildt liv på jorden nu har samlet sammen til. Erindringerne fra livet på jorden samt en brændende tørst uden Gud vil være utrøstelig.

Dette forstår vi ud fra Jesu egne ord om den rige mand i dødsriget (hades).

Jesus fortalte beretningen, mens han vandrede på jorden, hvor dødsriget stadig havde det trøstens sted, kaldet ”Abrahams skød”, hvor den fattige Lazarus blev tilgodeset med al den trøst og lindring, han ikke fik på jorden, men som i overmål er sparet sammen til ham hinsides død og grav.

Efter korset og opstandelsen med ”nøglerne til døden og dødsriget” i Jesu hænder (Åb. 1:18), er de hensovede troende nu i  Himmelen, i paradiset, i Kristi nærhed.  Dette forkynder Paulus, når han siger:  ”Jeg længes efter at bryde op og være sammen med Kristus, for det er langt det bedste!”  (Fil. 1:23), eftersom de hensovedes trøsterige opholdssted i dødsriget ved Kristi sejr på Golgata og påskemorgen er flyttet til ”den tredje Himmel”, som apostlen  fik en forsmag på  i 2. Kor. 12:1-3. Han talte om dette sted som ”paradiset”, hvor han hørte ”uudsigelige ord, som det ikke er tilladt et menneske at tale”. 

Min gode ven, Th. Mundus, hvis forunderlige gave som bibellærer jeg nød godt af i min tidlige ungdom, mente, at de ”uudsigelige ord” var de troendes ord i paradiset, Paulus hørte.  Til dem, der mente, at de hensovede blot ”sover”, svarede Mundus meget muntert:  ”Jamen, så må de have sovet meget højlydt!”

Hvad med den angrende røver på korset, som fik løfte om at være med Jesus i paradis?  Luk. 23:43.  Det løfte holdt Herren.  Han var med Herren ”hele vejen”, også i den afdeling af dødsriget, som hed paradiset, som vor Herre Jesus som nævnt flyttede til Himlen, og han tog alle de frelste i dødsriget med sig.

Et troende menneske, som forlader denne verden, forlader dermed sit legeme for at komme direkte hjem til Herren ifg. 2. Kor. 5:8.  De ord har jeg med en befriende glæde læst ved dødslejer, hvor jeg kunne sige til den døende:  ”Du har virkelig noget at komme hjem til!”  I eet tilfælde her i min hjemby sagde den døende ikke farvel, da jeg gik, men:  ”Det er fuldbragt!”  Det var en troende katolsk kvinde, som vidste, at på grund af Kristi fuldbragte værk skulle hun ikke først til nogen skærsild, men ville komme direkte hjem til Himlen.

Vil der ske omvendelse efter døden?  Nej, da dødsriget ved den store hvide Trone giver slip på de døde, fandt ingen omvendelse sted.  ”Døden og dødsriget blev styrtet i ildsøen.”  Åb. 20:14.  Derfor gælder det om i dette liv at tage imod frelsens store gave.  I morgen kan det være for sent.

7.10.15 - jn