Forside Salmer Kærlighedens udspring
Kærlighedens udspring Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Tirsdag, 06. oktober 2015 18:39


Mel.:  Kærlighed fra Gud…  (Dansk Salmebog 494, Norsk Salmebog 669)

Næstekærlighed
med dens hellighed
er, hvad Gud så gerne vil,
men vi må ha´ med,
at til frelsens fred
al vor fromhed slår ej til!

Kristus kom herned
med Guds kærlighed
for vor synd at tage bort
som Guds offerlam,
der bar al vor skam,
mens vi selv, ak, kom til kort!

Korset i vort sted
har den kærlighed,
som kan smelte hadets is,
derfor skal vi ej
gå vor egen vej,
som kun bli´r til vort forlis!

Som den røde tråd
i Guds frelsesråd
er vor Frelsers dyre blod,
bøj for Ham dig ned,
thi Han i dit sted
sig som offer martre sig lod!

Når Han lukkes ind,
bliver nyt vort sind,
ja, først da vi elske kan!
Kristi kærlighed
vi os fryder ved
som Guds gave til vort land!

4.10.15 – jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)