Forside Poesi Mod lysere tider
Mod lysere tider Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Fredag, 09. oktober 2009 12:17

Mod lysere tider

Det stunder mod lysere tider,
Hvor borte bli´r kulde og gys,
Og vinterens mørkeste sider
Forvandles til lifligheds lys.

De sollyse timer at tælle
Er vigtigt, så du ikke nu
For melankoli skal undgælde
I dens deprimerende gru.

Forventning om vår os opvækker,
Når lystigt af muld titter frem
De sødeste vintergækker,
Hvem mon ej begejstres for dem?

Vi muntert på vejen da vinker
Til børnene i deres leg,
Hvor de både sjipper og hinker,
Som var det april eller maj.

En rødkrøllet pige fremblæser
Små bobler af sæbevands skum,
Og mens over hende de kredser,
Er vi hendes publikum.

Jeg så just på klatrestativet,
Hvad børn akrobatisk formår,
De barndommens mod har på livet
Og tro på, det atter bli´r vår!

11.1.09

-jn-

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)