Forside Salmer Kristi trøst
Kristi trøst Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Fredag, 02. oktober 2015 09:08


Melodi:  Befal du dine veje…

I Kristus sig at glæde,
selv når alt ”går i koks”,
med trangen til at græde,
dog troens paradoks
vort liv kan praktisere
endda til overflod,
hvor nåden desto mere
indgi´r fornyet mod!

Miskendt vor Frelser vandred´
blandt syndere på jord,
som ikke sig forandred´
trods sande guddomsord,
jo mer Han sandhed talte,
jo mer de stod imod
og Herren skældsord kaldte
med spot´res overmod!

Som Kristi efterfølger
du dele må de kår
med mange modgangsbølger
og mange skjulte sår,
som nok kan dig forbitre
og tørre ud dit liv,
hvis friskhed kan forvitre
og miste perspektiv!

O, lad dig ej nedsynke
i bitterhedens dynd,
hold inde med at klynke,
modstå vantroens synd!
Lad dig i ordet lindre
i Kristi stråleglans,
Han fylde vil dit indre
med Åndens nye sans!

Fat mod i al din smerte,
ej græmmes må dit bryst,
Lad os af ganske hjerte
forkynde Kristi trøst,
hvormed vi dem kan trøste,
som har det tungt og trist,
thi Han, som os forløste,
det atter gør for vist!

2.10.15 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)