Skrevet af Jørn Nielsen
|
Fredag, 18. september 2015 00:24 |
(Tilegnet mine endnu levende skolekammerater)
Mel.: Nu falmer skoven trindt om land…
Nu stunder efteråret til, vort livsløb gør det samme, hvor kroppens friskhed falme vil med vågeblus som flamme!
Og selvom tabu er den sag, vi véd, livskvælden kommer, hvor både du og jeg en dag har set den sidste sommer!
Hinsides dødens gru og grav tilsmiler mig en sommer, hvorpå jeg ej har noget krav, den dog mig vel bekommer!
For barnetroen bygger på den evangeliets nåde, som vil, når alt er slut, bestå som en ufat´lig gåde!
Hvis du af hjertet ta´r imod den frelsens store gave af Ham, som kærlig er og god, du vil den evigt have!
Trods falmetid jeg brudte siv i fryd kan mig udfolde med løftet om et evigt liv, som Frelseren vil holde!
17.9.15 – jn
|