Præstedatteren, Angela Merkel, med ev.-luthersk baggrund og høj videnskabelig uddannelse, - med et statslederformat, som rager langt over alle, hæver sig i disse dage over ubrugelige konventioner, fremmedhad, egoistisk asylpolitik, tomt ordgyderi, handlingslammelse, fordummende mødekultur, bugnende middagsborde og tager nu som en ”moder i Israel” (Dom. 5:7) imod nye flygtningestrømme med en sådan karisma, at befolkningen stort set følger trop med rørende, jordnær hjælpsomhed overfor de fremmede.

Ville vor statsminister, beskæftigelsesminister, udenrigsminister eller de ”blå” støttepartier i Merkels sted have vist samme næstekærlige takter?  Jeg føler mig langt fra sikker.

Merkels kristelige sindelag vil dog møde sine skuffelser.  Hun vil som vi andre opdage, at de fremmede slet ikke er interesseret i integration, dvs. blive eet med deres nye hjemland, eftersom deres første prioritet vil være asyllandets materielle goder for så ellers at dyrke deres egne landsmænd og deres kultur.  Det er menneskeligt.

Men derfor skal vi alligevel lade os inspirere af Angela Merkel.  Især som kristne trosfæller, der har al mulig grund til at møde de fremmede med evangelisk kærlighed uanset om der kvitteres med tak eller utak.

Merkel kan minde om Paulus´ evangeliske sindelag overfor de fremmede, hvor parolen var: ”Skønt jeg står fri over for alle, har jeg dog gjort mig til tjener for alle, for at jeg kunne vinde des flere…  For alle er jeg blevet alt for i alt fald at kunne frelse nogle.  Og alt dette gør jeg for evangeliets skyld…” 1.Kor.9:19, 22-23.

Havde Paulus været dansker, ville han ikke have sagt:  ”Danmark for danskere, men Kristi evangeliet for alle!” – ”Thi således elskede Gud verden…”

8.9.15 - jn