Forside Artikler Derfor er de fremmede iblandt os!
Derfor er de fremmede iblandt os! Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Fredag, 21. august 2015 13:31



(Tilegnet vore tamilske venner)

Den afdøde, kendte forkynder, H.A. Ironside, USA,  fortæller i en af sine bøger om et samvær med 2 kristne medarbejdere.  Den ene var sort, den anden japaner.  Japaneren sagde:  ”Hvor er Guds nåde vidunderlig.  Her sidder vi tre, en sort, en gul og en hvid mand, alle eet i Kristus Jesus!”  Af naturen er vi mistænksomme overfor hinanden, men nu eet Kristus!”

Det er naturligvis intet mindre end Helligånden, der virker sådan.

Men uden Ham  er er der ingen hjertelig forståelse med de fremmede.  Både vor regering og dronning opfordrer os til at tage vel imod immigranterne, men det er lettere sagt end gjort.  De vil ikke integreres, men holder stædigt på deres egen kultur, og der er meget lidt vi som danske værter kan gøre, så længe de er 1. generations indvandrere.

Jo, miraklet sker i det øjeblik, at Guds Ånd ved Kristi evangelium bringer os sammen i en enhed, der ser bort fra hudfarve, kultur og tradition og oplever forsoningens enhed i Kristus, hvor evt. fjendskab mellem os får lov at afgå ved døden.  Efes.br. 2:14-16.

Personligt har jeg været naiv i min iver efter at samle ”nydanskere”  i vort hjem.  Vi er nemlig ikke interessante nok for dem, og får evangeliets ord ikke en omskabende indgang i hjerterne, vil de snart forsvinde.  I det mindste så længe de er 1. generations indvandrere.

Som sagt kan omvendelsens mirakel ske.  Derfor skal vi stadig følge dronningens opfordring til at tage vel imod de fremmede og ikke vise asylfjendskab. Før vi lærte Kristus at kende som vor Frelser, var vi jo selv fremmede for det nye liv i Ham med alle dets nye velsignelser.

Det er et privilegium at henvende sig til dem, når lejlighed gives.  Mit uddelte, evangeliske budskab i min folder i miniformat er på 5 sprog, men det forslår selvfølgelig ikke.  Men møde dem skal vi, i det mindste med evangeliets smil.  Det er jo ret beset derfor, de er iblandt os!

21.8.15 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)