Forside Artikler Kristne menneskers 2 forskellige syn på Israel
Kristne menneskers 2 forskellige syn på Israel Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Fredag, 09. oktober 2009 11:42



Blandt troende mennesker hersker 2 forskellige bibelsyn angående Israel.  Det ene er, at Israel p.gr.a. deres forkastelse af Kristus ikke mere har nogen speciel plads i Guds plan.  Løbet er ifg. dette syn for længst kørt.  De gamle profetier om Israels fremtid, om jødernes trængsel og ultimative omvendelse til Messias, er alle ophævet i Kristus, i hvem alle Guds forjættelser nu er opfyldt.  Denne opfattelse gik som bekendt  Luther stærkt ind for, og det gælder også visse andre protestantiske samfund.  Luthers ufatteligt grove udfald mod jøderne deles dog kun af et fåtal af lutheranere, hvad retfærdigvis her må siges.

Det andet (og mit) bibelsyn er, at ganske vist er de stadig evangeliets fjender, men samtidig ”elskede for fædrenes skyld” (Rom. 11:28), hvilket jeg kæder sammen med en ultimativ, guddommelig, bibelsk plan, hinsides FN, ”verdenssamfund”, al fornuft, nyttesløse fredsbestræbelser og anden Mellemøst-politik, der tager sigte på jødernes omvendelse eller rettere:  den jødiske rests omvendelse efter at det jødiske folk har været igennem endnu svære trængsler og ydmygelser som beskrevet bl.a. hos profeten Zakarias.  Sådan som jeg forstår Guds ord taler fx - i Det ny Testamente - Rom. 11:25-36 i stærke vendinger herom.

Disse to syn på Israel findes altså blandt Guds folk, og i begge lejre findes troende mennesker, som brænder for evangeliet.  Jeg bedrøves selvsagt over de stygge ting, Luther har sagt om jøderne, men jeg er i hjertelig forståelse med ham i hans forkyndelse af selve evangeliet og retfærdiggørelse af tro uden gerninger.  Ligeledes vil lutheranere ikke være enig med mig i alt, men er dog i forståelse med mig omkring selve evangeliet, ordet om korset, og her har jeg heldigvis gjort lykkelige erfaringer,  ej mindst i broderlandet Norge.

I alle mine skriverier om Israel har jeg ikke lagt skjul på mit øjeblikkelige omdrejningspunkt og ærinde, nemlig selve evangeliet.  Jeg er ikke nogen politiserende Israel-entusiast, og jeg er heller ikke blind for overgreb, der begås fra israelsk side.  Men i kraft af Guds ord og Hans guddommelige blueprint ser jeg hinsides alt det politiske rænkespil forbundet med syndige menneskers afmagt og hen til Ham, som får det sidste ord, når det gælder jødernes frelse ifg. en evig nådespagt.

Jeg vil derfor gerne have mig frabedt beskyldninger om, at jeg blindt godtager alt, hvad Israel gør.  Men den dag vil komme, da ”Befrieren skal komme fra Zion og fjerne ugudeligheder fra Jakob” (Rom. 11:26), hvilket sker gennem store ydmygelser af det jødiske folk.  Måske kommer vi snart til at se konturerne heraf.

For fuldstændighedens skyld – og for min samvittigheds skyld – forsvarer jeg den jødiske stats ret til at eksistere, og de overgreb, der løbende er sket fra israelsk side har overordnet sit udspring i arabiske naboers jødehad, der i de sidste 60 år (og mere) har udmøntet sig i kontinuerlige, morderiske anslag mod Israel, som ikke undes nogen fred i det land, som lovligt blev tildelt dem.  Her er jeg måske ”politiserende”.  Selv kalder jeg det almindelig anstændighed.

Brænder vi i begge ”lejre” for evangeliet om Jesus Kristus bør vi kunne være i stue sammen og sammen bøje vore knæ for evangeliets sag og udbredelse.


”For denne sags skyld bøjer jeg mine knæ for Faderen”, skriver apostlen (Ef. 3:14).  ”Denne sag!”  Ja, just den sag bør vi sammen kunne bøje vore knæ for!

-jn-

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)