Forside Poesi Inspiration ved køkkenvinduet
Inspiration ved køkkenvinduet Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Fredag, 09. oktober 2009 11:37

Inspiration ved køkkenvinduet

Mel.: Jeg véd en lærkerede….

Vort foderbræt derude
Hvert år står lige nyt,
Tit ved min køkkenrude
Jeg har min solsort nydt.

Og frosten den ej kuer,
Thi den sig spiser varm,
Trods savn af lune stuer
Den ej er kold og arm.

Hvert lille krummestykke
I al sin nøjsomhed
Bereder den en lykke,
Hvorom vi nok ej véd.

Den ville måske sige,
Hvis ord den vidste om:
”Misund du ej den rige,
Lev rigt trods fattigdom!”

Jo mer jeg derpå grunder,
Mer pris jeg sætter på
At se i slige stunder
Guds storhed i det små!

6.1.09

jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)