Hermed en sidste ”rapport” fra Norge, som pga teniske problemer først afsendes, når jeg igen er i DK.  Gid disse linjer også bli´r læst af mine farverige, tamilske venner fra Fjernøsten.  Om lidt véd du hvorfor!

Norges-besøget  havde budt på legio indtryk.  Min kone og jeg lod os opvarte af  ”overklassen”, spiste super godt, og jeg har fra udsigtsvinduerne fra ”mit” arbejdsværelse set flotte lystbåde passere forbi, nydt morgensolen over vandet, ”blandet” mig med sorgløse velfærds-nordmænd ”i øjenhøjde” og blevet top-forkælet af familien.

Men en dag i Kløfta, små 30 km nord for Oslo, hvilede jeg mine værkende ben i en park.  Dér sad også en fattigt klædt afrikaner fra Eritrea.  Hans norsk var uforståeligt, og min lille folder på 5 sprog hjalp mig ikke.

Og dog!  Han bemærkede ordet ”Jesus” på tryk.  Jeg pegede på mit hjerte og sagde højt dette navn.  Han smilede og slog nogle streger på jorden for at vise, at han kom i en kirke.  Jeg tegnede et kors og sagde igen ”Jesus”.  Nu kom munden på gled, og han pegede ned mod jorden og viste mig tre fingre.  Jeg forstod.  Efter de 3 dage opstod Jesus.  Det viste han ved at række armene mod Himmelen som hyldest til den opstandne Jesus.

Da kendte jeg en stor, stor glæde, som kastede alle andre Norges-oplevelser i skyggen.  JESUS-navnet havde bygget bro over alle sprogbarrierer, og vi sluttede med en taksigelsesbøn.  Jeg fortrød blot, at jeg ikke havde brugt mere tid på denne ”sorte” Jesus-troende.

Jeg fik hans navn, og det popper stadig op i mine bønner. Parkoplevelsen bekræftede igen mit ”kald”. Når jeg nemlig rejser ud, er det ikke som turist, men ”for navnets skyld” (3. Johs.br., v.7), det navn, som både bygger bro og ophæver alle etniske forskelle mellem menneskenes børn.

Eller som børnene synger:  ”… sort og hvid og gul og rød, for dem alle er Han død…”.  Kulturforskelle?  Ja, men de forsvinder som dug for solen i Kristus Jesus!

Kløfta, Norge, d. 21.5.15 - jn