”Natten lider, dagen er nær. Så lad os da aflægge mørkets gerninger og iføre os lysets våben.” Rom. 13:12.
I skolen lærte vi om den periode i europæisk historie, der blev kaldt oplysningstiden strækkende sig fra ca. 1690 til 1800, hvor fornuften og sekulariseringen kom i højsædet på bekostning af den guddommelige autoritet eller rettere sandheden, dvs. Guds sandhed som værende absolut. Nu blev den istedet relativ.
Men dette oprør, denne fornuftstro, begyndte allerede i Edens have. Slangens listighed gik netop ud på ”oplysning”. - ”Gud véd, når I spiser deraf åbnes jeres øjne….” (1. Mos. 3:5), sagde djævelen om, hvad der ville ske, hvis de trodsede Gud og spiste af den forbudne frugt. I vil blive oplyste!
Jeg kan forestille mig, at Eva mødte sin mand med en ny begejstring og ny glans i de ”oplyste” øjne. Hun var ikke blevet ligefrem ateist (gudsfornægter), men nu ”så” hun tingene meget ”klarere” og i et nyt lys. I virkeligheden havde djævelen slået hende med blindhed og indhyllet hende i åndeligt mørke.
Apostlen Paulus siger herom: ”Denne verdens gud” (djævelen) har slået de vantros tanker med ”blindhed, så de ikke skuer ind i det lys, der stråler fra evangeliet om Kristi herlighed, Han, som er Guds billede” (2. Kor. 4:4). Det er en præcis beskrivelse af, hvad der reelt foregår i den usynlige verden også i dag.
I de vantros ”selvforståelse” er de ”oplyste” og i yderste konsekvens blevet som Gud (1. Mos. 3:5), dvs. deres egen gud og egen djævel, men i Guds lys er de blinde og ser ingenting uanset hvor meget indsigt,”nyttige” kundskaber har givet dem. Ja, i sandhed ”kundskaben skal blive stor” i endens tid (Dan. 12:4).
Eva var i fristelsens stund kommet under en satanisk åndsmagt. Og nu fortsætter Bibelens historie i virkeligheden som én sammenhængende beretning om kampen mellem satan og Gud, mellem det oplyste mørke og det Lys, som skinner i mørket og åbenbares i hele sin fylde i Jesus Kristus, det sande lys. Joh. 1:9.
En af mine norske venner sagde engang til mig, da han fortalte om en samtale i sit hjem med en vranglærer: ”Jeg var klar over, at jeg sad overfor en fremmed åndsmagt.” Det hjalp ham til åndelig krigsførelse med åndelige våben (2. Kor. 10:4). Det er også vejen for dig og mig som Kristi stridsmænd i dette mørke.
-jn-
2.1.09
|