I tekst-TV kunne man læse, at Jehovas Vidner stemmer kun på Gud!  Jeg reflekterer lidt over ordene trods min antipati for J.V.  ”Demokrati” betyder jo ”folkets ret” og er for længst slået fejl.  Men så længe vor Frelser endnu ikke har overtaget ”verdensherredømmet” (Åb. 11:15), har vi ikke noget alternativ.  Jeg gør min ”borgerpligt” med min brevstemme, men om jeg burde have gjort det? Tja…

For al lovlig myndighed formanes vi til at bede (1. Tim. 2:1-2) uanset  deres selvpromoverende motiver.  Det er ikke opløftende lige nu at høre på politik.  Ingen ønsker magt for magtens skyld, påstås det, og så er det jo præcis det, man vil, men det får man ikke nogen til at indrømme.

Davids demagogiske søn, Absalom, sagde som et ekko af vor tids politiske hykleri:  ”Ville man blot sætte mig til dommer i landet!” (2. Sam. 15:4) – selvom det var sig selv og ikke ”landet”, han tænkte på, ”og Absalom stjal Israels mænds hjerte” (v. 6) ved sin ”charmeoffensiv”.

Ja, sådan lyder det også i denne tid fra statsminister-kandidaterne:  ”Ville man blot gøre mig til statsminister!”  Ingen af dem vil i praksis gøre nogen dramatisk forskel omkring landets styre, og det véd langt de fleste.

Paulus´ tid var meget værre, hvor alle kristne i Romerriget var underlagt diktatur uden demokratisk ytringsfrihed eller stemmeret!  Under sådanne ”umulige” forhold gik evangeliet sin sejrsgang, mens martyrblodet flød.

Havde evangeliet da gjort Paulus så ”fanatisk”, at han intet politisk syn havde for at forbedre el. ”reformere” verden?  Kald det, hvad du vil, men han var nok mere realistisk end mange verdsliggjorte kristne i dag, som gerne plæderer for politiske forbedringer og samtidig påberåbe sig det evangelium, som verden hader, og som adskiller os fra verden.
 
Kaldet til os i dag peger afgjort på at vælge Paulus´ bibelske ”realisme” frem for kristenhedens demagogiske verdsliggørelse uden Ånd og liv.

30.5.15 - jn