Et bibelsk spørgsmål fra Norge!

Spørgsmål: Eg har eit spørsmål her! Det gjelder jødane sitt rop til Jesus på korset. Dei roper dette: Lat hans blod kommer over oss og våre barn (mt 27,25). Vi tenker slik at dette ble til dom for Israel. Israel forkastet Messias og de ble bortvist fra landet. Men betyr dette bare dom over Israel? Har dette også noe med deres nasjonale frelse? Jesu blod er da til frelse? ref 1 Joh 1,7.

Svar: Nej, det betød ikke den endelige dom og forkastelse af Israel, hvad vi om lidt skal få at se. Men lad os først dvæle ved de ord, som ”hele folket” havde råbt til Pilatus:  ”Hans blod komme over os og vore børn!”
Det var deres svar på landshøvdingens forsøg på (også i overført betydning) at vaske sine hænder og tørre sin skyld af på jøderne.

Jødernes overmodige svar var det samme som at sige: ”Den skyld tager både vi og vore børn gerne på os!” sådan som mennesker også i dag kan sige om et ansvar, de skyder fra sig i forvisningen om, at der ikke bliver noget ansvar at skulle stå til regnskab for, og:  ”Hvis der bliver tale om straf, tager vi den gerne på os!”  Samtidig lod de Pilatus forstå, at de holdt ham skadesløs.

De forstod ikke, hvad de selv sagde.  Ingen kan tage andres skyld på sig.  Det er der kun En, som har gjort.  Og det forunderlige er jo, at de sår, som jøderne og de romerske myndigheder påførte Jesus, blev de samme sår, ved hvilke der er lægedom for enhver synd, 1. Pet. 2:24.

Vor Frelser havde i sit veråb over de jødiske ledere profeteret, at ”alt det retfærdige blod, som er udgydt på jorden skal komme over jer, lige fra den retfærdige Abels blod og til blodet af Zakarias, Barakias´ søn, som I slog ihjel mellem templet og alteret.  Sandelig siger jeg eder:  Alt det skal komme over denne slægt!”  (Matt. 23:36).

Og sådan kom det ned gennem historien til at ske, hvor ufatteligt det end er for os.  Men for enhver jøde så vel som hedning er der plads for omvendelse og tilgivelse.  Herren var jo gået i forbøn for sine fjender med ordene:  ”Fader, tilgiv dem, for de véd ikke, hvad de gør!”  Luk. 23:34.

Den forbandelse, de påkaldte over sig selv, vendes for den angrende synder til velsignelse, så sandt at Kristus har løskøbt fra enhver forbandelse, da Han blev en forbandelse for vor skyld, Gal. 3:13.

Og profetisk ser vi frem til det øjeblik, da en jødisk rest gennem stor trængsel og nød og med ”nådens og bønnens Ånd” over sig ”ser hen til Ham, som de har gennemstunget” (Zak. 12:10), thi de er stadig i kraft af Guds udvælgelse ”elskede for fædrenes skyld, for sine nådegaver og sit kald fortryder Gud ikke” (Rom. 11:28-29).  Læg i øvrigt mærke til, at de ord gælder specielt det jødiske folk, selvom vi selvsagt også har lov at tillempe dem os, som også er kommet under Guds nåde.

Ja, de talte letsindigt om Hans blod, - just det blod, der renser for al synd (1. Joh. 1:7), og som millioner senere har fået lov at fortrøste sig til.

Lad os gøre meget ud af evangeliet om forløsningen ved Kristi blod!

Jørn Nielsen