I dag, 22/5.15, skal Irland, som det første land i verden, ved en folkeafstemning afgøre, om retten til homo-vielser skal være irsk lov.  Dette går allerede regeringen helhjertet ind for, men folket skal nu bestemme, om denne gudsbespottelse skal indgå i selve den fyldige forfatning.

Dermed går den et skridt videre end DK´s grundlov.  Dog kan man ikke , som her, lovgive om homo-bryllupper i pavekirken, som jo stadig formelt dominerer i Irland.  Men katolikkerne er mere og mere ligeglade med kirken, ej mindst efter sex-skandalerne (gejstliges overgreb på børn).

Jo, det er ”Vote Yes” plakaterne, man ser overalt.  Ind imellem kunne jeg under mit korte besøg 18-20.5.15 se en plakat, der plæderede for barnets ret til at have en far og en mor, men ”Yes”-siden viser flest muskler.

Det gør genfødte kristnes hjerter ondt.  Dem er der heldigvis også en del af derovre, selvom det ikke blev mig forundt at møde nogen af dem.  De gør det samme, som Kristi efterfølgere gør i DK.  De holder deres ”kristne” land fast på Bibelens advarsler og domsord mod homoseksuel praksis.

Jeg mindes for mange år siden, da Irland protesterede imod EU´s (dengang Fællesmarkedets) ”menneskerettigheds-koncept” i strid med ”Kristi lære”, som det blev udtrykt. Men den homoseksuelle tsunami- bølge rammer nu også ”den grønne ø”, - nu ej mere så ”uskyldsgrøn”.

Men.. ,må jeg dog sige, endnu med frihed til at vidne om Ham, der ”vejen, sandheden og livet”, hvad jeg trods alt, ved Guds nåde, fik lov til. 

Findes der i øvrigt nogen større glæde, når en kristen er på rejsefod?

22.5.15 - jn