Forside Salmer Døbte til at være eet Legeme!
Døbte til at være eet Legeme! Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Lørdag, 09. maj 2015 09:01



(Se 1. Kor. 12:13)


Melodi:  Er vi med Kristus i Hans død


Guds folk i Frelseren er eet,
vi ej os ønsker mer,
det nemlig er en realitet,
at vi forenet er
som legemet med lemmer små,
ej stort de vil formå,
og dog Hans rigdom  er vort svar,  (Rom. 10:12)
ja, alt i Ham vi har!

Et legeme, en tro, en dåb,  (Ef. 4:5)
det er et Åndens værk
som menighedens sejrsråb,
der gør den enhed stærk,
hvis fylde ene er i Ham,
Guds Søn og Offerlam,
kun her vi føler os tilpas,
til Ham vi kun gi´r plads!

I dette samfund drikker vi
af en og samme Ånd,  (1. Kor. 12:13)
Hans glæde vi stortrives i,
selv er Han redebon
til at iblandt os gøre stor
vor herliggjorte Krist,
der efter død og grav opfor
med os på Tronen hist!  (Ef. 2:6)

Ja, fra Hans Trone vælder ud
som regn på ørk´nens sand
det livets vand som det skybrud,  (Åb. 22:1)
der os oplive kan!
Det sker, når ordet slipper til,
af liv det ånde vil,
thi Helligånden gi´r os sans
for just dets stråleglans!

Og Kristi legemes mission
i dets mangfoldighed
er med den Helligånds passion
og evangeliets fred
at vidne om Guds frelses vej,
for glemme må vi ej,
at hvad der i vort liv er hændt,
vi selv skal gøre kendt!

9.5.15 – jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)