Forside Salmer Jeg siger Ja til Jesus!
Jeg siger Ja til Jesus! Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Fredag, 01. maj 2015 06:40


Mel.:  Jeg siger ja til Jesus…

Jeg siger ja til Jesus,
det er dog spagt og vagt,
viljen jeg har, men ”kødet”
i mig er hjælpeløst svagt,
det ej sig ”overgiver”,
selvom hensigten er god,
syndens og dødens lov forbli´r
Guds gode bud imod!  (Rom. 8:7)

Ja jeg dog siger stadig,
har intet andet valg,
selvom jeg må erkende
synden i mig er total,
Ånden på Ham dog peger
som helliggørelsens svar,
thi hvert lovkrav nemlig Han
i mig nu opfyldt har!  (Rom. 8:4)

Derfor mit ja til Jesus
gælder, hvad Han har sagt,
nemlig at frelsesværket
bygger på ordet ”Fuldbragt!”
Naglet blev selvets godhed
til korsets planker med Ham,
al min ros og ære er
nu bare i Guds Lam!  (Gal. 6:14)

Ja, korsets ord og lære
er troens hem´lighed
som livets skjulte kilde
som min samvittigheds fred!
Regler og idealer
fører til trældom kun hen,
men jeg har i Kristi værk
nu al velsignelsen!  (Ef. 1:3)

1.5.15 – jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)