Jeg overværede just TV-udsendelsen ”Deadline”, hvor 2 politikere spø´r sig selv:  ”Hvorfor er jeg i grunden i Folketinget?”

Og videre: Var det for at gavne befolkningen eller mig selv? Sidder jeg dér for kun at kritisere andre partier eller hvad?

Det er spørgsmål, den jævne befolkning bestandigt stiller, især nu i dette valgår, hvor der stort set ikke er den store forskel på rød og blå blok.

Det er relevante spørgsmål også for kristne. Er det mit teologiske synspunkt, der absolut er så livsvigtigt?  Der fortælles, at Napoleon engang overværede 2 undersåtter, som skændtes.  Han sagde til dem:  ”Se den vej!” Og så angav han retningen, bort fra dem selv, og sagde:  ”Det er dér fjenden er!”  Altså:  Det var dér, slaget skulle slås.

Efes.br. 6 er et af de mange steder i NT, der forkynder, hvor der skal kæmpes, nemlig ikke mod hinanden, men at stå sammen i åndskampen for evangeliets forkyndelse.  Læs omhyggeligt dette kapitel, og du vil se, at det er præcis, hvad dette kampafsnit går ud på:  ”… at gøre evangeliets hemmelighed kendt!”  (v.19).  Eller forstår du det anderledes?

Vi inviteres stundom til selskaber. Dette burde altid være i det mindste en potentiel anledning for evangeliet, fordi vi er Kristi ambassadører og repræsenterer kongernes Konge og herrernes Herre.  Der kan meget vel være en ven el. et familiemedlem tilstede, som ellers ikke ville høre et livets ord, om ikke netop du eller jeg ”tilfældigvis” var dér.

Den indstilling har jeg bl.a. lært af gamle Billy Graham i hans velmagtsdage, - men også af kristne, danske forretningsfolk – som ser med sorg på, at så få kristne brænder for det, apostlen kaldte ”denne sag” (Ef. 3:14), dvs. evangeliets sag og ikke vor egen perifere ”mærkesag”.

28.4.15 - jn