Forside Salmer På ordets klippegrund
På ordets klippegrund Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Lørdag, 25. april 2015 07:17


Melodi:  Et kors det var det hårde, trange leje… (Dansk Salmebog 209)


Min sjæl, stå op af søvnens tunge dvale,
lad vækkende Guds ord dig få i tale,
lad mørkets kræfter ej på ny dig binde,
dem trods i tro, og de skal straks forsvinde!

Hvad af genvordigheder du må lide,
bliv ej forsagt, men bliv kun ved at stride,
af mennesker du skal ej stort forvente,
men drik af Kilden fra dit Testamente!

Læs hvad Gud i sin Søn dig frit har givet,
så intet fattes skal dig her i livet,  *)
om end du ånd´lig fattigdom kan mærke,
i Kristus lad dit trosliv sig forstærke!

På følelser du må dig ej forlade,
i ordet skal du hellere dig bade,  **),
kun dér din Kristus-tro kan sig ernære,
kun dér den grundvold er, som dig skal bære!

Dig slipper ikke de to følgesvende:
Din skyld og anger, som du må erkende,
i Kristi blod du kan dig dog nedsænke,
så du ej bindes skal af syndens lænke!

Ja, bygger du på evangeliets lære,
dets rene ord skal dag for dag dig bære,
mens Ånden på vor Frelser for dig peger,
i hvem du alt som Himlens arving ejer!

25.4.15 – jn
 
*) Rom. 8:32
**) Efeserbrevet 5:26

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)