Forside Artikler Min trofaste støtte
Min trofaste støtte Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Fredag, 24. april 2015 14:58



Jeg havde en stille aftenstund pakket min håndkuffert til en længe planlagt rejse næste morgen sammen med en god ven.  Jeg slappede af med  TV-nyheder, da min kone, som er bedre avislæser end jeg (efter sin far, som kunne få hele formiddagen til at gå med den slags), pludselig sagde:  ”Se her, der står noget om de tyske jernbaner!”

Lidt irriteret bad jeg hende gemme nyheden, til jeg havde set mine nyheder, hvorefter jeg ville i seng. For skams skyld læste jeg pågældende  rubrik og så nu til min skræk, at ”Deutsche Bahn” var i strejke i 3 dage, dvs. i vore rejsedage med tog. Hun reddede os i sidste øjeblik, og jeg måtte ydmygt udsige min ringe tak og tænkte samtidig på, hvor ofte i livet Solfrid på den ene eller anden måde havde været min ”redningsmand”.

Som fx når jeg ikke kunne finde dit og dat eller når hun forsødede et dræbende langt ophold i en eller anden terminal med ekstra kaffe-service eller forplejningsomsorg i selve fly´et. Kort sagt:  I stort og småt, i ind- og udland, til lands, til vands og i luften, en sjælden, kærlig kammerat.

De fleste ægtemænd erkender nok dette jo mere det går mod vor livsaften, hvor både kræfter, kadence, dynamik og (især) udseende ikke er som før.  ”Forringet billedkvalitet” skrev en af vore aldrende redaktører under spejlet derhjemme.

At ældes sammen behøver ikke at være negativt.  ”Er hun ikke sød?” husker jeg en ældre, tidl. leder af en tysk menighed sagde og pegede på sin viv.  De var begge over 80, og jeg var den gang ung, udstationeret soldat.  Vi var flere, der syntes, at det ægtepar var rørende at besøge.

Som troende mennesker, frelste i vor Herre Jesus Kristus, er alt dette mere end sandt, hvor dette ord fra Sl. 92, 15 trods diverse skavanker opfyldes: ”Selv i deres høje alder bærer de frugt, de er friske og grønne!” 

24.4.15 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)