Forside Poesi En vårsang til et vårparty
En vårsang til et vårparty Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Lørdag, 18. april 2015 07:00

Melodi:  Op al den ting, som Gud har gjort…

Hvor frydefuld er vårens tid
med tusind fuglestemmer,
og blomster dufter nu med flid,
- en Skaber vi fornemmer!

Den lille lærkefugl så glad
os gamle kan forynge
og gi´r os lyst til selv et kvad
af hjertet højt at synge!

En lille hund, jeg ser på tur,
mig blidt og kærligt napper,
glemt er alt kedelig dressur,
når jeg som ven den klapper!

Jeg hilser på en nybagt mor,
som med sin baby triller,
i vognen ses et lille nor,
som moren stolt udstiller!

Og børnene sig boltrer frit
med deres søde lege,
de også streger slår med kridt
på stille villaveje!

En luksus er min liggestol,
hvor jeg i fred kan blunde
tilsmilet af den forårssol,
som Gud mig lader unde!

En herlig gave er den vår,
hvem kunne den designe?
Dens Guddoms-und´re ej vi når
forstandigt at beregne!
+-
18.4.15 – jn

 
Copyright © 2017 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)