Fortjenstfulde borgere kan få tildelt ridderkorset, som sås til overflod på diverse honoratiores ved Dronningens fest på Christiansborg dagen før hendes 75 års fødselsdag.

På korset står ”Gud og Kongen”. Det sås ved næroptagelser af ”ridderne”, som for manges vedkommende så ud til at kede sig bravt under ventetiden, før dronningen holdt sit indtog. Den høflige konversation virkede anstrengt, medens andre så tomt ud i luften med ridderkorset funklende i al dets tomme forfængelighed.

Det ville være forfriskende, hvis der var en gudfrygtig sjæl til stede, som virkelig kendte Gud og venligt slog ind på ridderkorsets ”stikord”. For hvis der synligt skal reklameres med Gud på de dyre jakkesæt, er det vel også i orden, at der åbent og synligt tales om denne Gud? Eller hvad?

Blandt gæsterne sås også erklærede homoseksuelle som en ”naturlig” del af det skamløse set-up på højeste plan flankeret af landets ypperste gejstlighed, der naturligvis også smykker sig med Gud.

Ja, tænk om en profet- el. evangelist-røst brød kedsomheden ved stilfærdigt at spørge de samtalefattige: ”Hvad betyder for os det med Gud, som vi gør synligt på ridderkorset? Ønsker vi at vedkende os Ham som den øverste Regent i vore liv? Kan vi påberåbe os kendskab til Gud, når vi fx ikke som Han tager hellig afstand fra homoseksuel praksis?”

Guds ord siger jo, at bifalder vi den homoseksuelle skamløshed, er det det samme som at vi ”ikke regner det for noget værd at kende Gud” (Rom. 1:28), dvs. det har ingen personlig værdi for os, som ellers i tide og utide taler om ”værdier”.

Dette måtte jeg tænke på, da der blændedes op på TV-skærmen for dette ridderkors-show med Gud og det hele uden at der reelt er plads i noget ”åbent rum” for den Gud, der dog offentligt lod sin Søn dø for vore synder, men som mit folk ikke regner det for ”noget værd at kende”.

16.4.15 - jn