Forside Salmer Beviset
Beviset Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Mandag, 13. april 2015 04:46


”Hvad fortrin har da jøden eller hvad gavn gør omskærelsen? Meget i alle måder;
  først og fremmest det, at de jo har fået Guds ord betroet!” (Paulus i Rom.br. 3:1-2)


En preuserkonge hoffets præst adspurgte:
”Bevis at Biblen er af Gud konkret!”
Han svared´, hvad hans fyrste vide burde:
”Ja, jøden, Deres høje majestæt!”

Ej andet folk har slægt på slægt bestået,
som netop jøderne udvalgt af Gud,
de har Guds ord af altings Skaber fået,
der deres grundlov blev med Himlens bud!

Det pagtens folk forbliver da beviset,
at Biblen og dens Jahve er unik,
selv vi af hedensk æt Ham har lovpriset,
thi gennem jøderne Guds ord vi fik!

Det i mig vække kan et ”Halleluja!”
For jeg i  jøden ser min bedste Ven,
just jøden Jesus, Israels Yeshua,
ved hvem min tro fik al velsignelsen!

I Ham jeg så al jødedom fuldbyrdet,
i Ham jeg så den gamle pagt opfyldt,
i Ham blev hver en fordom brat omstyrtet,
ved Ham kom frelsen til mig uforskyldt!

12.4.15 – jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)