Jeg under mig selv stundom at læse Kierkegaard m.fl., men så ikke mer. For jeg dyrker ikke intellektuelt ”dansk kulturarv”.  Det kan tværtimod give mig kvalme.

Jeg kan ”brænde fingrene”, når jeg overser ”nydanske” venners kulturer.  Det beklager jeg, men håber, de giver mig ”syndsforladelse”.  Uanset hvor jeg er i verden, vil det enkle, enkle glædesbudskab om Jesus Kristus og hvad Han har gjort for det fortabte menneskes evige frelse, - uanset kultur, hudfarve, sprog, folkeskikke - , ophæve alle forskelle i Ham.

Mit hjerte rørtes, da en tamiler sagde:  ”Det, der knytter os sammen, Jørn, er JESUS!”  Musik i mine øren! Kommer jeg en dag til hans land, vil jeg som det første gå til diverse skoler med ungdom.  Jeg vil lære mig nogle centrale Jesus-ord på tamilsk og ellers efter fattig evne formidle evangeliet ved tolk.  Behøver jeg at skamme mig?  (Se Rom. 1:16)

Jeg vil opleve, hvad jeg gør allerede nu, nemlig at al kunstig afstand, enhver ”gordisk knude”, er ophævet og hugget over i Jesus Kristus.  Det er altid en særlig luksus at samtale med ungdom.  Da mindes jeg Olfert Ricards vidunderlige sang ”Ungdommens Frelser, hør os når vi bede…”  Et vers begynder sådan:  ”Vis dem dig selv, så unge øjne stråle!”  Jeg har set strålende øjne, når jeg introducerer dem for Joh.3:16.

Som fx i går i snak m. en ung jord- og betonarbejder i distriktet, hvor et omfartsvejsprojekt er i gang. Kun 18 år, næsten 19, men med et strålende ansigt, da jeg fortalte ham, hvorfor Joh. 3:16 kaldes ”den lille Bibel”.  De ”gammelkristnes” øjne stråler ikke altid sådan. De véd jo det hele!  De kan endda være underligt ”døde i det”, når det drejer sig om at gøre ”den lille Bibel” kendt for andre.  Har de mon nok i deres fromme kristendom, ”kultur”, kirke, religiøse image, osv.?  Jeg gider ikke spekulere på det.

Jeg må ud i terrænet og møde ”the common people” – jævne mennesker, som Gud har skabt flest af!

10.4.15 - jn