”Hvad skal du have med?” spurgte Solfrid inden en indkøbstur.  Jeg svarede:  ”Et gåsebryst!” Det er en lækker konditorkage,  som her indgår i et ”stormagtsmøde”, hvor  5 pers. deltager, nemlig den 89-årige gamle ”besøgsven”, Jørgen, og mig selv plus Faderen, Sønnen og Helligånden.

”Proceduren” er: kaffebord, derefter bibel, salmesang og bøn.  Den medbragte salme synges 2 gange, for da går den bedre ”rent ind”, siger Jørgen. Ja, dette er i praksis ”De helliges samfund”, som her er mere end en ”tør” trosartikel, men en nærværende, mærkbar realitet, hvor Guds gode Kristus-herliggørende Ånd gennem ”jordnær” samtale udlægger ordet for os.  Dette kan ikke forklares, men må erfares.

At opleve den gamles fryd over ordets udlæggelse i vor usynlige Frelsers nærhed er så smittende og oplivende, at jeg føler det som et kæmpe privilegium at deltage i et sådant ”stormagtsmøde” i den gamle enkemands smukke villa, som til daglig holdes af en trofast hushjælp.

Det ringer på døren.  Et barnebarn, Søren, kommer for at aftale afhentning senere på ugen af nogle opmagasinerede ting i kælderen.  ”Vi skal have bibeltime”, siger Jørgen til barnebarnet, som han vidner for, en prægtig ung mand, som er skrivende hjerneforsker.  Ingen i Jørgens familie er kristne, men de viser ærbødighed for patriarken, på hvis 89-årige fødselsdag d. 22/3 jeg havde en af hans smukke døtre til bords. 

Jørgen havde vidnet om, hvad Herren havde gjort for ham, da han fik besked om at slutte med sit store pilleforbrug.  Min borddame måtte indrømme, at hendes opblomstrende, forårskåde far var et sandt mirakel.  ”Jeg tror, jeg skal leve nogle år endnu”, lo Jørgen. – Vi to er nu i Rom.br.´s 11. kap. og på vej til at blive et par gode ”romere”.

Men… hvorfor skrive alt dette?  Jo, måske når jeg en el. flere, som trods trange tider for Guds ord (1. Sam. 3:1) længes efter at samles på Matt. 18:20´s herlige løfte.  Fællesskabet er ikke ”lutter lagkage”.  Det har sine kriser og åndskampe, men på disse upåagtede ”stormagtsmøder ”mere end sejrer vi ved Ham, som elskede os” (Rom. 8:37).  Tak og lov!

1.4.15 - jn