Forside Artikler ”Take Christ into Your business!”
”Take Christ into Your business!” Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Torsdag, 26. marts 2015 06:13



Når jeg fx møder en katolik, er ikke det første jeg siger til ham/hende:  ”Forlad hurtigst muligt din kirke!”  Nej, budskabet er:  ”Overgiv dit liv til Jesus Kristus – ja, til Ham, som døde for dig i fuld offentlighed, for åbent tæppe, i det åbne terræn, under tungt skydække, til alles spot og spe.

Det samme ville jeg sige til et Jehovas Vidne, en mormon, en hindu, buddhist el. en hvilken som helst anden ”-ist”.  På engelsk siger vi: ”First thing first” – Det er vigtigt med den rigtige rækkefølge.  Lad Kristus komme først.  Lad Han være den ”ypperste blandt alle”  (Kol. 1:18) eller som der står på engelsk: ”…at Han i alle ting må få førstepladsen!”

Lader du dette blive kendt dér, hvor du befinder dig, vil dit forhold til dine omgivelser ganske af sig selv blive afklaret. For har du virkelig givet Ham førstepladsen, indebærer det også, at du giver Guds ord førstepladsen i din samvittighed, for vi elsker ikke Jesus mere end vi elsker Hans ord!

På en pressekonference m. Billy Graham i Kbvn. i 1965 sagde han bl.a.:  ”Jeg beder jer ikke kvitte jeres job, men giv plads for Kristus!”  ”Take Christ into your business!” sagde han ordret.

Da jeg forelskede mig i en norsk jente, skrev en god ven til mig: ”Jeg håber, det sker i Herren!”  (1. Kor. 7:39).  Han  udfordrede mig til at lade forholdet være styret af forholdet til vor Herre Jesus.  Det er det, apostlen mener, når han bruger udtrykket ”i Herren”.  Heldigvis var det præcis sådan, den unge pige og jeg ønskede at forlove os.
Det var denne ven, der gav mig en god forklaring på Bibelens ord om ”gudsfrygt”. Det er, sagde han, at sætte Herrens interesser højere end nogen anden interesse.  De ord har fulgt mig gennem livet.

Men sådan tales der ikke mere.  Nu flyder verden og Guds rige sammen i én pærevælling.  Der bliver ikke holdt flere pressekonferencer med B.G., men hvor vi dog stadig trænger til at høre ordene:  ”Take Christ into your business!”  Det er noget ganske andet end luftigt, religiøst sværmeri.

26.3.15 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)