Jeg læser igen bogen ”Hvorfor lige mig?” af jøden Jacob Damkani.  Bogen har et meget klart, bibelsk underbygget Kristus-vidnesbyrd.
-
Men bogens titel kunne meget vel være titlen på mit liv. Hvorfor skulle jeg komme fra en velartikuleret, religiøs familie?  Da jeg første gang hørte ordet ”religiøs” af en yngre troende søster, lød det for mig positivt.  Jeg tænkte på faget ”religion” (som det hed i min barndom og ikke som nu ”kristendomskundskab”) og tænkte på min gode religionslærer på Højdevangens Skole,hr. Brorstrøm, hans formidling af evangeliet, de skønne salmer, vi  lærte og det obligatoriske ”fadervor”, hver religionstime begyndte med.

Det var først, da jeg selv, som min lillesøster Ruth, blev en ”født-på-ny” troende kristen, at jeg forstod forskellen på at være ”religiøs” (med alt, hvad dertil hører af god, ”gudelig” livsførelse) og så være frelst af uforskyldt nåde fra både religion og det gamle, syndige liv ved troen på Jesus.  Det var nok derfor, jeg skulle komme fra en religiøs slægt for ved mit personlige vidnesbyrd at kunne sige til andre ”religiøse”, at from religiøsitet ikke er nok og vil aldrig, aldrig kunne bestå overfor evigheden.

Jeg fulgtes en gang med en onkel, Viggo Walsøe, til hans tog på Hovedbanegården.  En beruset herre kom os i møde og spurgte: ”Kan I lide ost?”  Viggo W. svarede spontant: ”Jeg handler selv med det!” og så kom det lige så spontant, som skulle det ud gennem sidebenene: ”Men jeg tror også på Jesus!”  Hvor jeg dog elskede ham for de ord, for da vidste jeg, at han ikke længere tilhørte familiens religiøse aristokrati, men selv havde taget imod Jesus som sin personlige Frelser.

Jeg er ofte omgivet af ”pæne”, religiøse mennesker, som aldrig gør noget forkert.  Mit evangeliske kald er at vidne om forskellen på død religiøsitet og en levende tro på vor Herre Jesus Kristus.  Det behøves i dag som da min mors religiøse slægt var i vælten. Herren sagde jo til en religiøs leder: ”Du må fødes på ny!”  Det gør Han også i dag til – de religiøse!

16.3.15 - jn