Forside Salmer I Guds skole
I Guds skole Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Søndag, 15. marts 2015 15:17


Melodi:  Her ser jeg da et Lam at gå… (Dansk salmebog 190, Norsk salmebog 121))

Tak, Herre, du mig lære vil
i Ånden ret at bede,
Hans bistand gør, jeg lyst får til
at lade Ham mig lede,
om jeg fremstammer knapt et muk,
Han lodde kan dog hjertets suk (Rom. 8:26)
og slår mig ej af hånden,
svag i mig selv og uden kraft,
slig gang på gang jeg har det haft
med hjælp fra Helligånden!

Når jeg med ordet træder frem,
hvor stundom alt mislykkes,
jeg deler kår med alle dem,
som må i støvet trykkes,
lad komme, hvad der komme må,
for Herrens ansigt vil jeg stå,  (2. Kor. 2:17)
om alle ting end brister,
om end jeg blive kan til grin,
jeg drikke vil af ordets vin,
hvis sødme jeg ej mister!

Min sjæl, til Herren dig betro
i sorrig og i glæde,
og lad kun alt på Ham bero,
som godt os vil berede,
Han falske støtter fra os ta´r,
Han sådan kærligt os opdra´r,
om end det os kan smerte,
som barnet vi afvænnes må,  (Sl. 131:2)
så kun vi Ham tør stole på
i et fornyet hjerte!

15.3.15 – jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)