Forside Salmer Moderkaldet
Moderkaldet Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Mandag, 09. marts 2015 01:55


(Skrevet til en ung mors fødselsdag)

Melodi:  Guds Søn kom ned fra Himmerig… (Salmebogen 488, Norsk Salmebog 321)


O, lyk´ligt er det moderkald,
vi alle mødre under,
der truffet har det gode valg,
som sig på gudsfrygt grunder!
Hun frelses skal som hver en mor,
der stille ta´r imod Guds ord
til gavn for sig og sine!

At præd´ke er ej hendes kald,
hun dog på Jesus peger,
og mod sin mand hun er loyal,
mens børnene hun plejer!
Hun dem oplærer i Guds ord,
det hendes kald er som den mor,
der Jesu mor vil ligne!

Og hun sin mand gør stolt og glad,
Guds visdom han vil hente
fra hvert et helligt bibelblad,
ja, just det sakramente,
som han må dele med den viv,
der inspirerer rigt hans liv
som hustru og som moder!

Det liv er som en helligdom,
en hem´lighed det gemmer,
der Kristus-und´ret handler om,
som hun især fornemmer!
Thi også Han en gang blev født
og lagt ved kvindebrystet sødt,
den fryd som mor hun kender!

Ja, barnemor, dit kald er stort,
som Herren skal velsigne,
Han har det for dig sådan gjort,
at du Ham smukt skal ligne,
du elske skal de små som Han,
thi du som mor véd bedst hvordan,
du Herrens tjenerinde! 

9.3.15 – jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)