Forside Artikler En personlig skærsildsoplevelse
En personlig skærsildsoplevelse Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Søndag, 01. marts 2015 10:23



Hermed en skærsildsoplevelse til også din opbyggelse.  Men nej til den afskyelige lære om en skærsild, der venter os efter døden, og som man først skal igennem og ”udfries” fra (bl.a. ved kirkens bønner), inden man går ind gennem paradisets porte.

Men jeg kommer lige fra en ”skærsild” efter ca. 30 timers indlæggelse på Nykøbing Fl. Sygehus.  Brok-operationen var problemfri, men da blærefunktionen derefter ”strejkede” med efterfølgende søvnløshed, begyndte ”skærsilden”.

Herren tillod det, og nattens stilhed for Hans åsyn m. en åben Bibel og   ubesvarede nødråb var en del af ”skærsilden” (lutringen). Det behagede Gud næste morgen at ”udfri” mig og gøre mig til et nyt eller fornyet menneske med en begyndende, normaliseret blærefunktion.  Tak og lov!

Den åndelige sidegevinsten (el. hovedgevinst),  var det bedste.  Mit lille ”gospel card” om vor Frelser kom i hænderne på adskillige.  På min stue lå en særligt prøvet, jævnaldrende patient, som Herren lagde på mit hjerte.  ”Det er ikke tilfældigt, at vi skulle mødes”, sagde jeg, - ja,  endnu en anledning til at vidne om Ham, der søger og frelser det fortabte.

Jeg sagde til sygeplejersken:  ”Jeg må være hjemme lø. eftermiddag tilave et vigtigt møde!”  Okay,  hvis ellers jeg var ”i orden”, og det var jeg.  Dejligt nu  med venner at vidne om, ”de besværligheder, der havde mødt  mig undervejs, og hvorledes Herren havde frelst (udfriet) mig”  2. M. 18:8.

Jeg fortalte til hende, hvordan Sl. 103 lå opslået på mit natbord en gang på Rigshospitalet, og jeg bad en besøgende fysioterapeut læse de første 5 vers højt, især v. 5.  Hun sagde begejstret:  ”Jeg kan næsten mærke, hvordan ”saturationen” stiger.  Det ord betyder ”mætning”, dvs. hvor mættet af ilt, blodet er. 

Åndeligt talt havde jeg fået ny, åndelig ilttilførsel. Det ord blev ”genbrugt” i Nyk.Fl., og det er nu mit ”hospitalsord!”

1.3.15 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)