Den hedder ytringsfrihed, dens evangelium er satiren og dens mode-prædikanter er satiretegnerne med gudsbespottelse som gennemslagskraft. Om dette ”evangelium” med står hele det officielle Danmark sammen.  Nu lyder det med pietetsfølelse hos vor åndsfælle, Frankrig, ”Nous sommes Danois” – Vi er danskere – og ikke bare ”Je suis Charlie” – Jeg er Charlie.

Mordet på en uskyldig jøde i Krystalgade har glædeligvis udløst stærke sympatitilkendegivelser overfor mosaisk tro fra alt, hvad der hedder religion, kultur og dannelse.  Danmark er pludselig ikke mere antisemitisk, tværtimod skal vi nu stå ekstra vagt om vore jødiske landsmænd.

Sig ikke, at den ugudelige verden ingen følelser har!  Se blot de mange varmhjertede blomsternedlæggelser i bidende kulde foran synagogen.  Statsreligionen er nemlig imod terror, og intet skal standse dens satireprædikanter, som endog er villige til at dø for deres gode sag.

Med til den gode sag hører ikke blot bespottelse af Muhamed, men også bespottelse af Jesus. Hans hellige person er godt satirestof, der udløser larmende latter.  Ingen blomster blev lagt på Golgata.  Og i dag 2000 år efter, hvor DK officielt er et kristent land med en grundlov, der støtter en kristen kirke, vækker Hans ”intolerante” ord:  ”Tiden er inde, Guds rige er kommet nær, omvend jer og tro på evangeliet”  (Mk. 1:15) had og modstand, som de gjorde, da de lød første gang.

Jeg husker, hvordan Georg Bartholdy fra Eliaskirken på Vesterbro, råbte til mængden på Rådhuspladsen (i slutn. af 50´erne): ”Hvad ondt har Han dog gjort er, siden I ikke vil have med Ham at gøre?”  Ja, just Han, som stadig kun vil os godt, nemlig ”frelsen ved deres synders forladelse” (Luk. 1:77).

Sognepræst Georg Bartholdy er for længst hjemme hos Herren.  Men lad os, som bekender os til Kristus som Herre og Frelser, følge hans eksempel på diverse rådhuspladser, til lands, til vands og i luften!

16.2.15 - jn