Forside Artikler Om at angle efter andres gunst
Om at angle efter andres gunst Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Onsdag, 11. februar 2015 06:15


På en forretningsrejse i min ungdom med en ældre kollega, som jeg oplevede som ”situationens herre”, veltalende med et godt greb om kunderne, hvor jeg beundrede ham for hans konklusionssøgende forhandlingsteknik, blev der under færgeoverfarten til Bornholm tid til at tale ”privat.

Jeg fik et indblik i et medmenneskes ensomhed, sorg over et forlist ægteskab, en nagende smerte over en kriminel, sindssyg søn, og så brugte han et udtryk, som jeg godt kunne identificere mig med.  Han sagde: ”Jeg angler efter anerkendelse…”

 Det ligger snublende nær hos os alle at angle efter andres gunst.  Jeg lyttede netop til en meget scenevant prædikant.  Han var tydeligvis afhængig af salens bifald og ”Amen”-råb, som han da også fik.

Er din og min faldne natur et hak bedre? Ak, jeg græmmes over venners ukærlige svigt.  ”Græmmelse bor i tåbers bryst”, siger Skriften, og hvor har jeg været en tåbe og en dårlig efterfølger af ”smerternes mand”.

Men så blev jeg mindet om Rom. br. 8, som jeg i går opbyggedes ved hos en ældre ven.  Ordene om, at ”ingen skabning vil kunne skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre” (Rom. 8:39)  skinnede pludselig som forårssolen på mig med denne hilsen: ”Er der virkelig ingen, der elsker dig?”  Svaret lå jo i spørgsmålet, og jeg skammede mig.

Nej, ingen skabning af kød og blod bør blokere for Hans kærlighed, som vi ikke skal angle efter, men som enhver genfødt troende er genstand for non-stop.  Kun den kærlighed er værd at vidne om. Den bringer den indre vår med sig.

11.2.15 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)