”Indtil skyggerne flyr bort.”  (Højs. 4:6, - gl. ovs.)

Hvem kender ikke til skygger i livet?  De kan have konkrete årsager (fx mennesker, som har skuffet os) – eller de kommer uforklarligt snigende af nedbøjethedens mørke.

Jeg kan ikke skrive eller digte mig ud af dem.  Ingen ”smarte” psykologiske kneb hjælper.  Men hvad hjælper da?
Vor Herre Jesus Kristus!   Vor øjeblikkelige hjælp er ikke at ”se” Ham, men at vende troens blik i den retning, hvor Han er.  ”Se hen til mig og bliv frelst, du vide jord, for jeg er Gud, ellers ingen!”  (Es. 45:22

I en af haverne på et plejehjem i Skotland findes denne inskription: ”Vend dit ansigt mod solen, og skyggerne vil lægge sig bag dig!”

”De så op til Ham og strålede af glæde!”  (Sl. 34:6). Men det betyder, at vi skal ikke se hen til eller op til mennesker el. lade dem skygge for Herren.

I skolen lærte vi om den nøjsomme filosof Diogenes.  Alexander d. Store besøgte ham og spurgte, hvad han kunne gøre for ham.  Han svarede: ”Vær venlig at gå lidt til siden, så at solen kan skinne på mig!” A. svarede: ”Hvis jeg ikke var Alexander, kunne jeg ønske at være Dem!”

Det bedste ved vort åndelige fællesskab omkring vore åbne Bibler er ikke  diverse teoretiske betragtninger, men at Herren opleves som stor i vor midte (Es. 12:6).  I min pure ungdom lærte jeg en sang, som jeg fik brug for at synge igen og igen både for mig selv og andre.  Omkvædet lyder sådan på engelsk (jeg mener, sangen også findes på dansk):

Turn your eyes upon Jesus
look full in His wonderful face,
and the things of earth will grow strangely dim
in the light of His glory and grace!

10.2.15 - jn