Melodi:  I sne står urt og busk i skjul…  (af Ingemann)

Mens sneen falder smukt og blidt,
vi våren længes efter,
som nærmer sig med raske skridt
med genopstandne kræfter!

Hvert snefnug har sin egen art,
den er et lille under,
så lille, uskyldsren og sart
i sine glade stunder!

Forsonligt falder sneen hvid
som frostens lune dække,
erantisser, som kommer hid,
vil vintersøvnen vække!

O,  tro ej sneen er så slem,
dens smeltevand opbløder
den jord, som lokker blomster frem
og smilende os møder!

Da må dit tunge vintersind
for vårens fødsel vige,
straks du dens fylde lukker ind,
du tæt er på Guds rige!

3.2.15 – jn