Forside Salmer Våren lige om hjørnet
Våren lige om hjørnet Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Tirsdag, 03. februar 2015 12:57


Melodi:  I sne står urt og busk i skjul…  (af Ingemann)


Mens sneen falder smukt og blidt,
vi våren længes efter,
som nærmer sig med raske skridt
med genopstandne kræfter!

Hvert snefnug har sin egen art,
den er et lille under,
så lille, uskyldsren og sart
i sine glade stunder!

Forsonligt falder sneen hvid
som frostens lune dække,
erantisser, som kommer hid,
vil vintersøvnen vække!

O,  tro ej sneen er så slem,
dens smeltevand opbløder
den jord, som lokker blomster frem
og smilende os møder!

Da må dit tunge vintersind
for vårens fødsel vige,
straks du dens fylde lukker ind,
du tæt er på Guds rige!

3.2.15 – jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)