Forside Salmer Lyset i Kristus
Lyset i Kristus Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Mandag, 12. januar 2015 08:55


Mel.:  Udrust dig, Helt fra Golgata….


Når mørket anta´r lysets skær,
det stadig mørke er,
i lysets engledragt især
uskyldigt det sig ter!

Vi ej det gennemskue kan,
for Satans magt er stor,
ja, denne fyrste véd, hvordan
fordrejes skal Guds ord!

Han vinder hvert et argument
med mørkets intellekt,
Han også er med Biblen kendt
med hyklerisk respekt!

I Kristus han besejret blev
ved korsets offerdød,
Han mørkets lænker sønderrev,
da højt Hans ”fuldbragt” lød!

Med lysets våben jeg nu kan
modstå al mørkets hær,
et skrøb´ligt kar jeg er, men Han
mig rækker ordets sværd!

Som lyset Jesus Kristus vælg
fra årle morgengry,
til denne verden ej dig sælg,
i Ham dig lad forny!

12.1.15 – jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)