Forside Salmer På Moria-bjerget med Abraham
På Moria-bjerget med Abraham Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Lørdag, 10. januar 2015 14:23


 
Mel.:  Op alle folk på denne jord…(Dansk Salmebog 385, Norsk Salmeborg 506))


Lad os i ånden vandre hen
med Abraham til bjerget,
hvor Herren prøvede sin ven
til selve offerhvervet!
Hans lydighed nok gjorde ondt,
mens han om vantro dog lod hånt
med Isak ved sin side!

På vejen, som var tung og lang,
hans søn bar offerbrændet,
til jubel havde han ej trang,
ham sorg nok havde blændet,
da gennem tårer han fik sagt:
”Jeg på dit Guddomsord gi´r agt
og straks mit æsel sadler!”

Og hvad der skete, vi nok véd,
en vædder Gud udvalgte,
der slagtet blev i Isaks sted,
dog Gud som offer talte,
hvad Abraham til alt´ret bar,
det var sin søn så dyrebar,
der glad ham snart genfavned!  (se Hebr. 11:19)

En pris har nok vor lydighed,
hvad end vor ”Isak” hedder,
men når i tro den finder sted,
da Herren selv bereder
de frugter, vi endnu ej ser,
dog fulde af velsignelser
er Moria-bjergets veje!

10.1.15 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)