”Vandet steg og løftede arken, så den hævedes over jorden” 1. Mos. 7:17

Mel.:  Blomstre som en rosengård…

Frelsens ark ej skibbrud led,
da syndflodens vande,
drog ugudelige ned,
som nu måtte sande,
endt var Guds langmodighed,
synden, som ej vared´ ved,
lod sig selv forbande!

Men jo mere vand, der kom,
arken op sig hæved,
den ej ramte Herrens dom,
men mens jorden bæved,
højt sig løfted arken op,
i den var ej nogen krop,
som Guds straf nu kræved!

Frelsens ark vor Frelser er,
vi som den nu flyder
over dommens vande her,
thi i Ham vi nyder
nådens ufortjente gunst,
som for dem ej er omsonst,
som i tro Ham lyder!

Åben stadig er Hans favn,
o, vær ej forlegen!
Til Hans frelses trygge havn
banet har Han vejen,
modtag Ham i troen kun
og bekend med højlydt mund
Ham som nu din egen!

4-1-15 - jn