Forside Salmer Mens der kimes til julefest
Mens der kimes til julefest Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Tirsdag, 23. december 2014 06:21


Melodi:  Guds Søn kom ned fra Himmerig…. (Dansk Salmebog nr. 488, Norsk salmebog nr. 321)


Om højtid, engle, Jesusbarn
forblommet nu der sjunges,
om pakker bindes bløde garn,
mens lystigt der udpunges!
Der oprømt skåles glæd´lig jul,
der skæmtes med hver spøgefugl,
til julefest der kimes!


Ak, sådan holdes Gud for nar,
når Jesusbarnet fejres
som dagens nutted´ fødselar,
mens kirkerne belejres
ej for at høre Herrens ord
og bøje sig for nåden stor
for denne at modtage!


Vor mund dog ej må være tavs,
thi også nu det lyder
trods modstand uden kåd applaus:
Omvendelse Gud byder,
ej før får evangeliet
med al sin nåde magt og ret
for angerfulde synd´re!


For denne højtid giv Ham rum
dybt ind i hjertehulen
med Kristi evangelium,
hvorfor ej her i julen?
Du da opleve vil en fest
med Jesus ej som babygæst,
men som din evige Herre!


23.12.14 – jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)