Forside Poesi Brydningstid
Brydningstid Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Fredag, 09. oktober 2009 09:40

Brydningstid

”Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det.”  Joh. 1:5


Den korteste dag bli´r det vendepunkt,
Hvor sollyset tiltage vil,
Og sindet bli´r lettet for alt, som er tungt,
Fordi netop lyset er til!

I ånd´lig forstand mørket tit er på spil,
Men når det ser sortest ud,
Ny lindring vil snart bane vejen ind til
Vort sind med nyt sollys fra Gud!

I yderste Nord solen ganske forsvandt,
De dér mest om mørket nok véd,
Men våren er deres trofaste garant
For solen, som atter når ned!

Naturen  afspejler det sælsomme spil
I vores anfægtede sind,
Men lyset dog mørket fortrænge vil,
Så trives vi kan i dets skin!

Ja, mange af os den erfaring har gjort
Med Kristus som lysets opgav,
Der jager hvert anslag af sjælsmørke bort
Og løfter os op af hver grav!

20.12.08

-jn-

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)