Jeg besøgte en gang en ven på hans kontor.  Han var nået helt til tops og sad nu som adm.direktør for en større koncern.  Han sagde noget ikke særligt originalt til mig,  men det alligevel blev siddende igen hos mig: ”Der sker noget her i virksomheden, uden det går gennem mig og først ligger på mit skrivebord!”

Jeg bruger den bemærkning overfor mig selv som en anskuelsesundervisning på vort praktiske forhold til Ham, vi bekender som Frelser og Herre, Jesus Kristus.  Ikke blot er hele min frelse og evige salighed gået gennem Ham, men jeg må også være indstillet på at lade alle de mange jordiske ting og vigtige afgørelser gå gennem Ham.

Der står i Kol. 1:18-20 et herligt ord om vor Frelser: ”Gud besluttede at lade hele fylden bo i Ham og ved Ham at forlige alle ting (ordret) med sig, hvad enten det er på jorden eller i Himlene, idet Han stiftede fred ved blodet på Hans kors.”  De ting, jeg tager fat i eller skal ”håndtere”, er under forsoningens velsignelse og får deres egen glans i hverdagen.

Jeg markedsførte en gang i udlandet en sammenklappelig stol, som jeg tog med mig under armen, når jeg besøgte forskellige forretninger.  Den så ikke ud af meget, men den blev da vel modtaget, hvilket jeg så som en velsignelse.  Jeg kaldte stolen for ”min velsignede stol”.  En ven sagde til mig: ”Den stol er velsignet, fordi du er velsignet!”  Og det var jo rigtigt.

Min bibellæsning forstår jeg ikke altid.  Slemt bliver det, hvis jeg bliver bedt om at skrive om et emne.  Da melder afmagten sig. Men så husker jeg min direktørvens ord: ”Det skal gå igennem mig!”  Og Herren siger det samme til mig: ”Lad det gå igennem mig! Kom til mit ”bord” med det!”

Og pludselig ”letter tågen”, og Hans gode Ånd giver en ”vinkel” på sagen, som hugger den gordiske knude over. Det er enhver discipels privilegium, og det skal vi ikke ”kvalificere” os til eller være en ”helgen” for at opleve!

26.11.14 – jn