Forside Salmer Hvedekornets lov
Hvedekornets lov Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Lørdag, 22. november 2014 07:30


Joh. 12:24: ”Sandelig, sandelig, sige jeg jer: Hvis hvedekornet ikke lægges i jorden
og dør, bliver det kun det ene korn, men hvis det dør bærer det megen frugt!”


Melodi:  Den tro, som Jesus favner…


Som Kristi efterfølger
dig trængsler møde vil!
Når Han sit ansigt dølger,
som om Han ej er til,
Han har dig ej forladt,
men vil dig kærligt danne,
så ganske du må sande
dig gavner trængslens nat!


Til døden sig at give
med hvad, vi satser på
for hvedekorn at blive,
som ned i jorden må,
er det os end imod,
så ses kun Kristus-livet,
når vi har overgivet
vort selv ved korsets fod!


Ja, denne korsets lære
vi os tilegne må,
hvis vidner vi skal være
som en af Herrens små,
men pral og store ord
ej fremmer Kristi kirke,
vort kald det er at virke
i Offerlammets spor!


Fat mod om end du mister
anseelse og navn,
når dine drømme brister,
betænk dit sande gavn,
thi hvad du har behov
er ej prestige og ære,
men hellere at lære
just hvedekornets lov!


22.11.14 – jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)