Vi behøver ikke en minutiøs udlægning af de fjendtlige planer mod Israels land, som mange steder i Bibelen også er omtalt som ”mit (dvs. Herrens) land”, for at forstå, at et endeligt, forløsende klimaks angående hele historiens vigtigste land, Israel, endnu lader vente på sig, men at Herren ikke tøver af den grund.

Trods de mange, væbnede konflikter siden den jødiske stats fødsel i 1948 har Israel ”på bundlinjen” været en succes-historie. Det lille land er førende i videnskab, teknologiske opfindelser, (dets Nobel-prismodtagere er kilometer lang) og også i militær overlegenhed.

Men i  glæden over Israels evne til at forsvare sig mod dets fjender, må vi ikke stadig huske på de trængsler, der ifg. Guds ord venter landet.  Succes´en vil blive forvandlet til en katastrofe, som vi ikke har fantasi til at forestille os, men som fx Zak.  13:8 og 14:2 lader os ane med uhygge.

Men da er det også, at det mirakel sker, som Israels sande, troende venner sukker efter skal ske, nemlig at ”de ser hen til Ham, de har gennemstunget” (Zak. 12:10), Jesus af Nazaret, deres sande, frelsende Messias, i en vækkelse, som vil overgå alle andre, hidtidige vækkelser.

Konfederationen mod Israel, omtalt i Ez. 38 og 39 med gennemtænkte planer og råd, vil lide nederlag så eftertrykkeligt, som det ikke er givet noget militær at kunne præstere.  Det sker imidlertid, når ”jeg har udgydt min Ånd over Israels hus, lyder det fra den Herre Herren.”  (Ez. 39:29).

Med disse profetiske briller ser vi på Mellemøstern, hinsides nuværende fredsforhandlinger, politiske udspil, FN´s enorme hykleri og den nuværende sekularisme i Israel.  Der kommer snart en opgørets dag, dvs. Herrens dag!

Visheden herom tilskynder Kristi efterfølgere til nu at forkynde evangeliet om Jesus (Ap.G. 8:35), hvis anliggende fra den dag, vor Frelser gav ”marchordren”, stadig er uændret som ”et vidnesbyrd i den dertil bestemte tid” (1. Tim. 2:6), - også i vor tid!  Eller hvad?

19.11.14 – jn